
Guides
84 guides om druer, områder, viden, mad og vin og indkøb. Ingen anbefalinger, vi ikke selv ville følge.
Druer

Assyrtiko og Santorini: hvidvin fra vulkansk sand og vinstokke i kurve
Assyrtiko holder på syren i et af Europas varmeste vinområder. Her er Santorinis vine, de græske alternativer og hvad de koster.

Furmint og tør Tokaji: Ungarns store hvide drue uden sødme
Tokaj er kendt for sød Aszú, men Furmint giver også tør hvidvin med høj syre, kvæde og røg. Her er druen, etiketten og hvad du skal betale.

Godello: Spaniens bud på hvid Bourgogne fra skiferbjergene i Galicien
Godello var næsten væk i 1970'erne. I dag er den en af Spaniens bedste hvide druer, med mere fylde end Albariño. Her er områderne og priserne.

Muscadet: Melon de Bourgogne, sur lie og Loires billigste klassiker
Muscadet er en tør, let hvidvin fra Loires kyst, lavet af druen Melon de Bourgogne. Her er, hvad sur lie og de nye crus betyder, og hvad du skal betale.

Muskat: fra tør Alsace-vin til sød Moscato og forstærket dessertvin
Muskat er en af de få druer, hvis vin dufter af friske druer. Her er de vigtigste Muskat-druer, og hvordan du ser, om flasken er tør, let sød eller forstærket.

Silvaner fra Franken: tør tysk hvidvin i den flade flaske
Franken er Silvanerens hjem i Tyskland. Her er, hvordan druen smager, hvad Bocksbeutel-flasken betyder, og hvor du finder de bedste køb.

Torrontés: Argentinas duftende hvide drue fra bjergene i Salta
Torrontés dufter som Muscat, men smager tørt. Her er, hvorfor de bedste kommer fra høje vinmarker i Salta, og hvad en god flaske koster.

Pinot Gris og Pinot Grigio: samme drue, forskellen forklaret
Pinot Gris og Pinot Grigio er samme drue. Grigio er let og frisk, Gris fyldig og krydret. Her er forskellen, hvad du skal vælge, og hvor du finder priser og tilbud.

Soave, Gavi og Vermentino: italiensk hvidvin ud over Pinot Grigio
Italien har hundredvis af hvide druer. Her er dem, du oftest møder hos danske forhandlere, fra Piemonte og Friuli til Campania og Sicilien: hvad de smager af, og hvad de passer til.

Sydafrikansk Chenin Blanc: fra brandy-drue til en af verdens bedste hvidvine
Sydafrika har mere Chenin Blanc end resten af verden tilsammen. Her er historien om Swartland, de gamle bush vines og hvorfor det er et af de bedste køb i hvidvin.
Områder

Chilensk hvidvin: Casablanca, Leyda og den kølige kyst
Den bedste chilenske hvidvin er Sauvignon Blanc og Chardonnay fra kystdalene Casablanca og Leyda. Her er stilen, etiketten og priserne.

Clare og Eden Valley: Australiens tørre Riesling med lime og høj syre
To bakkede områder i South Australia laver knastør Riesling, der dufter af lime og kan lagre i årtier. Her er forskellen på dem, og hvad du skal kigge efter.

Dansk hvidvin: druerne, vingårdene og hvad den koster
Dansk hvidvin er frisk og syrlig, laves mest på Solaris og koster typisk 200 kroner og op. Her er druerne, områderne, stilen og hvor du finder den.

Douro og Dão: Portugals hvidvin fra bjerge og granit
Douro er kendt for portvin og Dão for rødvin, men begge laver hvidvin af lokale druer som Encruzado, Rabigato og Viosinho. Her er stilen, druerne og de gode køb.

Hunter Valley Semillon: den lette hvidvin, der smager af fad uden at have set et
Høstet tidligt, omkring 11 procent alkohol og næsten aldrig på fad. Alligevel ender Hunter Semillon med toast og honning. Her er, hvordan det sker, og hvornår du skal drikke den.

Languedoc-Roussillon: Sydfrankrigs undervurderede hvidvine
Languedoc-Roussillon er kendt for rødvin, men laver også fyldige hvide blandinger, syrlig Picpoul og fadlagret Chardonnay fra Limoux. Her er, hvad du skal vælge.

Margaret River: Australiens Chardonnay fra kysten mod Det Indiske Ocean
Moden frugt, fin syre og ofte nyt fransk fad. Margaret River i det vestlige Australien laver nogle af landets bedste Chardonnays. Her er stilen, navnene og priserne.

Mosel: Riesling fra de stejleste skråninger i Tyskland
Skifer, stejle skråninger og lav alkohol. Sådan er Mosel-Riesling, sådan adskiller Mittelmosel, Saar og Ruwer sig, og her ligger de gode køb.

New Zealand: Chardonnay og Pinot Gris i skyggen af Sauvignon Blanc
New Zealand er kendt for Sauvignon Blanc, men laver også stram, frisk Chardonnay og fyldig Pinot Gris. Her er områderne, stilarterne og det, du skal kigge efter.

Oregon og Washington: hvidvin fra USA's nordvestlige hjørne
Oregon er kendt for Pinot Gris og en stadig bedre Chardonnay; Washington for Riesling og Chardonnay fra ørkenen øst for bjergene. Her er forskellen, og hvad du skal vælge.

Pfalz: fyldig, tør Riesling og Weissburgunder fra Tysklands sydvest
Pfalz ligger lige nord for Alsace og laver fyldig, tør Riesling og god Pinot Blanc og Pinot Gris. Her er områderne, producenterne og de gode køb.

Rheingau: tør Riesling fra Rhinens sydskråning
Rheingau er lille, men har nogle af Tysklands ældste og mest berømte vingårde. Her er stilen, landsbyerne, producenterne og prisniveauet.

Rheinhessen og Nahe: fra Liebfraumilch til Tysklands dyreste Riesling
Rheinhessen er Tysklands største vinområde, Nahe et af de mindre. Begge laver i dag Riesling i topklasse. Her er forskellen, og hvor du finder værdien.

Rioja Blanco: Viura, egetræ og hvide vine, der kan lagre i årtier
Hvid Rioja findes både som frisk, ung vin og som fadlagret Reserva og Gran Reserva. Her er druerne, lagringsreglerne og det, du skal kigge efter på etiketten.

Savoie: lette hvidvine fra de franske Alper
Savoie laver lette, friske hvidvine af Jacquère, Altesse og Bergeron i de franske Alper. Her er druerne, de vigtigste crus og det, du skal betale.

Steiermark: Østrigs Sauvignon Blanc fra de stejle bakker ved Slovenien
Sydøstrig laver Sauvignon Blanc, der ligger mellem Sancerre og Marlborough. Her er de tre områder, etiketterne, producenterne og prisniveauet.

Alsace: Frankrigs mest tyske vinområde og dets fire store hvide druer
Riesling, Pinot Gris, Gewürztraminer og Muscat — Alsace sælger vin på druens navn som ingen anden fransk region. Her er druerne, de 51 Grand Crus, sødmen og Vendanges Tardives og SGN.

Marlborough: hvordan New Zealand ændrede Sauvignon Blanc
Passionsfrugt, grapefrugt og nyslået græs. Her er historien om Marlborough-stilen, hvorfor den smager, som den gør, og hvad du får i de forskellige prisklasser.

Meursault, Puligny eller Chassagne? De tre store hvide landsbyer i Bourgogne
Tre nabolandsbyer, samme drue, tre forskellige vine. Sådan adskiller Meursault, Puligny- og Chassagne-Montrachet sig, her ligger de hvide Grand Crus, og her er naboerne gode køb.

Petit Chablis, Chablis, Premier Cru og Grand Cru: hvad får du for pengene?
Chablis har fire niveauer, og prisen stiger fra 150 til over 1.000 kroner. Her er forskellen, og hvor værdien ligger.

Wachau-vin og Grüner Veltliner: Smaragd, Federspiel og priser
Wachau ved Donau laver Østrigs mest berømte Grüner Veltliner og Riesling. Her er Steinfeder, Federspiel og Smaragd forklaret, og hvor du finder Grüner på tilbud.
Viden

Blanc de Noirs: hvidvin lavet af blå druer
Saften fra næsten alle blå druer er farveløs. Presser man dem hurtigt og nænsomt, bliver det hvidvin. Her er, hvordan det gøres, og hvad du finder i Champagne og Tyskland.

Krystaller i hvidvin: vinsten er harmløse, ikke glasskår
Små hvide krystaller i bunden af flasken eller under proppen er vinsten fra vinens egen syre. Her er, hvorfor de opstår, hvordan du kender dem fra glas, og hvad du gør.

Køligt klima: hvorfor de friskeste hvidvine kommer fra kolde steder
Køligt klima giver hvidvin med mere syre, mindre alkohol og mere duft. Her er, hvad der gør et vinområde køligt, og hvordan du ser det på etiketten.

Oxidativ hvidvin: når nød og æblemost er meningen
Vin jaune, gammeldags hvid Rioja og en del Jura-vin er lavet med ilt med vilje. Her er forskellen på en oxidativ stil og en oxideret vin, og hvordan du ser den på etiketten.

Petroleum i Riesling: hvor duften kommer fra, og hvordan du styrer den
Duften af petroleum i Riesling skyldes stoffet TDN. Her er, hvorfor den opstår, hvorfor nogle vine har meget og andre intet, og om det er en fejl.

Reduktion og flint: når hvidvin dufter af tændstik
En strøget tændstik i en hvid Bourgogne kan være et kvalitetstegn. Rådne æg er ikke. Her er, hvad reduktion er, hvor grænsen går, og hvad du gør ved en flaske, der lugter.

Skruelåg på hvidvin: ikke et tegn på billig vin
Skruelåg fjerner risikoen for proptrækkersmag og holder friskheden. Her er, hvorfor mange af de bedste hvidvinsproducenter bruger det, og hvad der taler for kork.

Syre i hvidvin: hvorfor den får munden til at løbe i vand
Syren er hvidvinens rygrad. Den gør vinen frisk, bærer sødmen og får den til at passe til mad. Her er, hvilke druer og områder der giver mest, og hvordan du smager det.

Sådan laves hvidvin: fra drue til flaske på ti trin
Hvidvin presses før gæringen, rødvin efter. Her er hele vejen fra høst til flaske, og hvilke valg i kælderen der ændrer smagen i dit glas.

Økologisk og biodynamisk hvidvin: hvad mærkerne betyder
Økologisk vin følger EU-regler for både mark og kælder. Biodynamisk går videre. Her er forskellen, hvad mærkerne dækker, og hvad det betyder for smag og pris.

Årgange i hvidvin: hvornår årstallet på etiketten betyder noget
For de fleste hvidvine er årgangen mest en dato: køb den nyeste. For Riesling, Chablis og hvid Bourgogne kan vejret i ét år ændre vinen meget. Her er, hvordan du bruger det.

Chardonnay med eller uden fad: sådan finder du den stil, du kan lide
Smør, vanilje og toast — eller citron, æble og sten? Det er vinmagerens valg, ikke druens. Her er, hvordan du læser dig frem til den Chardonnay, du vil have.

Hvilke hvidvine kan lagres — og hvilke skal drikkes nu?
De fleste hvidvine er bedst unge. Men nogle udvikler sig i 10, 20 eller 30 år. Her er, hvilke der kan, hvad der sker i flasken, hvad farven fortæller, og hvorfor hvid Bourgogne kan dø for tidligt.

Naturvin og sulfitter: hvad betyder "uden tilsat svovl"?
Svovl er vinens konserveringsmiddel. Her er, hvad naturvin er, hvad sulfitter gør, hvem der faktisk reagerer på dem, og hvordan du opbevarer vin uden.

Orangevin: hvidvin lavet som rødvin
Hvide druer gæret med skallerne i dage, uger eller måneder. Her er, hvad orangevin er, hvor den kommer fra, og hvad du skal forvente i glasset.

Serveringstemperatur for hvidvin: køleskabet er for koldt
De fleste serverer hvidvin for koldt. Her er temperaturerne for de forskellige typer, hvorfor det betyder noget, og hvordan du rammer dem uden termometer.

Sød hvidvin: typerne, og sådan ser du sødmen på etiketten
Sød hvidvin er især Riesling Spätlese og Auslese, Vouvray moelleux, Sauternes, Tokaji Aszú, isvin og Muskat. Her er typerne, hvordan råddenskab og frost giver sødmen, og tegnene på etiketten.

Sådan læser du en tysk Riesling-etiket
Trocken, feinherb, Kabinett, Spätlese, VDP og Grosses Gewächs. Her er grænserne for sødme, hvad Prädikat-ordene betyder, og hvordan du undgår Großlage-fælden.
Mad og vin

Hvidvin til kammuslinger: stegte, med brunet smør eller rå
Stegte kammuslinger med brunet smør, blomkålspuré, bacon eller citrus, og kammuslinger som crudo. Her er hvidvinene, der passer til hver udgave, og dem du skal undgå.

Hvidvin til svinemørbrad: flødesovs, sennep, bacon og svesker
Svinemørbrad er mildt, og det er sovsen, der vælger vinen. Her er hvidvinene til mørbrad i flødesovs, med sennep, bacon eller svesker — og til stegt flæsk, schnitzel og choucroute.

Vin til hummerbisque: fyldig Chardonnay, hvid Rhône og et glas fino
Hummerbisque er fløde, smør, tomat og ofte cognac. Her er hvidvinene, der kan følge med, og hvordan du justerer valget efter din egen suppe.

Vin til stenbiderrogn: Chablis, Muscadet og tør Riesling
Stenbiderrogn med rødløg, creme fraiche og blinis eller ristet brød er salt og fed. Her er hvidvinene med syre nok til rognen, og dem du skal undgå.

Hvidvin til sushi: hvilken vin passer til rå fisk, soja og wasabi
Sushi er rå fisk, sødlig ris, salt soja og skarp wasabi. Her er de hvidvine, der passer til nigiri, sashimi og de fede maki-ruller, og dem, du skal undgå.

Hvidvin som aperitif: let, frisk og uden fad
Glasset før maden skal vække appetitten, ikke mætte. Her er de hvidvine, der virker som aperitif, hvad du kan servere til, og hvilke du skal gemme til bordet.

Hvidvin til dessert: vinen skal være sødere end desserten
Den vigtigste regel er enkel: vinen skal være sødere end det, den serveres til. Her er de søde hvidvine, der passer til frugt, fløde, kage og ost, og hvad de koster.

Hvidvin til grill og sommer: røg, marinade og varme dage
Grillet kylling, koteletter, pølser, halloumi og grøntsager med røg og marinade. Her er de hvidvine, der klarer grillen, og dem, der holder sig friske i varmen.

Hvidvin til grøntsager og salat: asparges, artiskok og vinaigrette
Asparges, artiskok og salat med eddike er svære for vin. Her er de hvidvine, der virker til grøntsager, salat og vegetariske retter, og hvorfor de gør det.

Hvidvin til julemad: and, flæskesteg, julefrokost og risalamande
Rødkål, brunede kartofler og sveskesovs er søde, og det gør julemaden svær for tør rødvin. Her er de hvidvine, der klarer juleaften og julefrokosten.

Hvidvin til kylling: fra ovnstegt kylling til høns i asparges
Kylling smager af det, du laver den med. Her er hvidvinene til ovnstegt kylling, kylling i flødesauce, citron og estragon, coq au Riesling og høns i asparges.

Hvidvin til laks: rå, gravad, røget eller stegt
Laks er fed, mild og tilberedes på mange måder. Her er, hvilken hvidvin der passer til sushi, gravad laks, røget laks, stegt laks og laks i flødesauce.

Hvidvin til madlavning: hvilken vin, hvor meget og hvornår
Risotto, moules marinières, beurre blanc og flødesauce. Her er, hvilken hvidvin du skal koge med, hvad den gør i gryden, og hvilke vine du skal holde dig fra.

Hvidvin til ost: derfor slår den ofte rødvinen
Gedeost og Sancerre, Comté og vin jaune, blåskimmel og sød vin. Her er de hvidvine, der passer til de oste, du faktisk køber, og hvorfor de gør det.

Hvidvin til pasta og risotto: sauce for sauce
Pesto og Vermentino, vongole og Fiano, carbonara og Frascati, svamperisotto og Chardonnay. Her er hvidvinen til de mest almindelige pastaretter og risottoer.

Hvidvin til smørrebrød og sild: det, der virker ved frokostbordet
Sild, æg og rejer, fiskefilet og leverpostej er svære for vin. Her er de hvidvine, der klarer eddike, sødme og remoulade, og den ene flaske, der passer til det hele.

Hvidvin til tapas og antipasti: salt, olie og mange små retter
Serranoskinke, gambas, pulpo, padrón-peber, vitello tonnato og burrata. Her er de spanske og italienske hvidvine, der klarer et bord med mange små retter.

Hvidvin til østers og muslinger: Muscadet, Chablis og Picpoul
Limfjordsøsters, stillehavsøsters fra Vadehavet, moules marinières og muslinger i fløde. Her er hvidvinene, der passer, og hvorfor syre og salt er nøglen.

Hvidvin til asiatisk mad: chili, ingefær og soja
Krydret mad er svær for de fleste vine. Her er de hvidvine, der virker til thai, indisk, kinesisk og japansk mad — og dem, du skal undgå.

Hvidvin til fisk: sådan vælger du vin til torsk, laks og skaldyr
Hvidvin til fisk handler om vægt og sauce: let og frisk til rå og dampet fisk, fyldig til fisk i smør og fløde. Her er vinene til torsk, laks, østers, rejer, hummer og nytårsmenuen.
Indkøb

Alkoholfri hvidvin: hvordan den laves, og hvad du skal forvente
Alkoholfri hvidvin er almindelig vin, hvor alkoholen er fjernet bagefter. Her er metoderne, reglerne på etiketten, hvad den smager af, og hvilke typer der lykkes bedst.

Alternativer til dyr hvid Bourgogne: samme stil for færre penge
En god Meursault koster 500 kroner og op. Her er Côte Chalonnaise, Mâconnais, Aligoté og stederne uden for Bourgogne, hvor du får samme stil for halv pris eller mindre.

Alternativer til Sancerre: samme stil for færre penge
Sancerre er blevet dyr. Naboerne i Loire, Saint-Bris ved Chablis og kølige områder uden for Frankrig giver meget af det samme for 80 til 180 kroner. Her er dem, der ligner mest.

Bag-in-box hvidvin: hvornår papkassen er det rigtige valg
En boks på tre liter er fire flasker, holder i uger efter åbning og vejer mindre. Her er, hvornår bag-in-box hvidvin er et godt køb, hvad den koster pr. flaske, og hvad du skal undgå.

Dyr hvidvin: hvornår den er pengene værd, og hvad du betaler for
Dyr hvidvin er pengene værd, når den skal lagres, serveres til stor mad og drikkes med opmærksomhed. Her er, hvad du betaler for, og hvor 250 til 400 kroner rækker længst.

Hvidvin for begyndere: fire stilarter og seks flasker at starte med
Hvidvin kan deles i fire stilarter: let og frisk, aromatisk, fyldig og sød. Her er, hvordan du finder din, læser etiketten og hvilke seks flasker der lærer dig mest.

Hvidvin på restaurant: sådan læser du vinkortet og vælger
Vinkortet koster ofte to til fire gange butiksprisen. Her er, hvor på kortet de gode køb gemmer sig, hvornår glas er bedre end flaske, og hvad smageprøven er til.

Hvidvin som gave: sådan vælger du en flaske, der bliver husket
En god hvidvin til gave koster ikke nødvendigvis mest. Her er, hvordan du vælger efter modtageren, hvilke vine der er sikre, og hvilke der kan gemmes til en særlig dag.

Hvidvin til fest: hvor meget skal du købe
En flaske giver fem til seks glas. Her er tommelfingerreglerne for, hvor meget hvidvin du skal købe til middag, reception og lang fest, og hvordan du undgår at løbe tør.

Hvidvinsglas: hvilket glas du skal købe, og hvad det må koste
Et godt universalglas klarer næsten al hvidvin. Her er, hvad der gør en forskel i størrelse, form og kant, hvad glassene koster, og hvornår det kan betale sig at købe dyrt.

Hvor længe holder en åbnet hvidvin?
Tre til fem dage i køleskabet for de fleste hvidvine, længere for søde og fyldige. Her er, hvad der sker med vinen, hvordan du forlænger holdbarheden, og hvornår den er for gammel.

Let hvidvin med lav alkohol: de typer, der ligger under 12 procent
Mosel-Riesling, Moscato d'Asti, Vinho Verde og Hunter Valley Sémillon har naturligt lav alkohol. Her er typerne, hvor søde de er, og hvor meget alkohol du sparer.

Opbevaring af hvidvin derhjemme: køleskab, skab eller vinkøleskab
Lys, varme og store temperaturudsving er hvidvinens fjender. Her er, hvor du skal stille flaskerne, hvor længe de holder uåbnede, og hvornår et vinkøleskab betaler sig.

God hvidvin under 150 kroner: hvor du skal lede
Nogle områder og druer giver langt mere for pengene end andre. Her er de steder, hvor hvidvin til hverdag er bedst til prisen — og dem, du skal undgå.

Sådan sammenligner vi hvidvinspriser
Hvor tallene kommer fra, hvornår to hvidvine regnes for samme flaske, hvordan kasser, halvflasker og udsolgte varer håndteres, og hvordan en førpris kan tjekkes.