Guides
130 guides om druer, områder, viden, mad og vin og indkøb. Ingen anbefalinger, vi ikke selv ville følge.
Druer
Aligoté: Bourgognes anden hvide drue
Aligoté er Bourgognes anden hvide drue: syrlig, let og billigere end Chardonnay. Her er forskellen på Bourgogne Aligoté og Bouzeron, og hvornår den er pengene værd.
Arneis fra Roero: Piemontes hvide drue fra sandjorden overfor Barolo
Roero Arneis er Piemontes mest kendte hvidvin: blød, duftende og tør. Her er, hvor den kommer fra, hvordan den smager, og hvad du skal betale.
Assyrtiko og Santorini: hvidvin fra vulkansk sand og vinstokke i kurve
Assyrtiko holder på syren i et af Europas varmeste vinområder. Her er Santorinis vine, de græske alternativer og hvad de koster.
Fiano og Greco di Tufo: Syditaliens to store hvide druer fra Irpinia
Fiano di Avellino og Greco di Tufo kommer fra de kølige bakker øst for Napoli. Den ene giver nødder og røg, den anden fersken og syre. Her er forskellen.
Furmint og tør Tokaji: Ungarns store hvide drue uden sødme
Tokaj er kendt for sød Aszú, men Furmint giver også tør hvidvin med høj syre, kvæde og røg. Her er druen, etiketten og hvad du skal betale.
Gewürztraminer: litchi, rose og den fyldigste duft i hvidvinen
Gewürztraminer er den drue, du genkender i blinde. Her er stilen, forskellen på Alsace og Alto Adige, sødmen og de retter, den faktisk passer til.
Godello: Spaniens bud på hvid Bourgogne fra skiferbjergene i Galicien
Godello var næsten væk i 1970'erne. I dag er den en af Spaniens bedste hvide druer, med mere fylde end Albariño. Her er områderne og priserne.
Lugana: Turbiana fra lerjorden syd for Gardasøen
Lugana er en fyldig, frisk italiensk hvidvin fra Gardasøens sydbred, lavet af druen Turbiana. Her er forskellen på Lugana, Superiore og Riserva.
Marsanne og Roussanne: de to druer bag hvid Hermitage
Marsanne giver fylde og nødder, Roussanne duft og finesse. Sammen laver de Rhônes mest holdbare hvidvine. Her er forskellen, og hvor du finder dem.
Muscadet: Melon de Bourgogne, sur lie og Loires billigste klassiker
Muscadet er en tør, let hvidvin fra Loires kyst, lavet af druen Melon de Bourgogne. Her er, hvad sur lie og de nye crus betyder, og hvad du skal betale.
Muskat: fra tør Alsace-vin til sød Moscato og forstærket dessertvin
Muskat er en af de få druer, hvis vin dufter af friske druer. Her er de vigtigste Muskat-druer, og hvordan du ser, om flasken er tør, let sød eller forstærket.
Picpoul de Pinet: Middelhavets syrlige østersvin
Picpoul de Pinet er en tør, syrlig hvidvin fra lagunen ved Sète i Languedoc. Den koster sjældent over 130 kroner og er lavet til østers og skaldyr.
Pinot Blanc og Weissburgunder: den stille Pinot, der passer til næsten alt
Pinot Blanc hedder Weissburgunder i Tyskland og Pinot Bianco i Italien. Mild syre, æble og mandel. Her er de fire lande, stilene og hvad du skal betale.
Sémillon: druen bag Sauternes, hvid Bordeaux og Hunter Valley
Sémillon smager af lidt, når den er ung, men bliver til honning og ristet brød med alderen. Her er druens tre ansigter, og hvor de gode køb findes.
Silvaner fra Franken: tør tysk hvidvin i den flade flaske
Franken er Silvanerens hjem i Tyskland. Her er, hvordan druen smager, hvad Bocksbeutel-flasken betyder, og hvor du finder de bedste køb.
Torrontés: Argentinas duftende hvide drue fra bjergene i Salta
Torrontés dufter som Muscat, men smager tørt. Her er, hvorfor de bedste kommer fra høje vinmarker i Salta, og hvad en god flaske koster.
Verdicchio: Marches hvidvin med mandel, syre og lang holdbarhed
Verdicchio er kendt for den buede flaske, men de bedste kan lagre i ti år. Her er forskellen på Jesi og Matelica, etiketten og de gode køb.
Viognier: abrikos, blomster og en fylde, der kræver mad
Viognier var næsten uddød i 1960'erne. I dag dyrkes den fra Rhône til Australien. Her er stilen, de bedste områder og hvad en god flaske koster.
Pinot Gris og Pinot Grigio er den samme drue
Samme drue, to navne og to helt forskellige vine. Her er forklaringen på, hvorfor en Pinot Grigio og en Pinot Gris smager så forskelligt — og hvilken du skal vælge.
Soave, Gavi og Vermentino: italiensk hvidvin ud over Pinot Grigio
Italien har hundredvis af hvide druer. Her er de seks, du oftest møder hos danske forhandlere, hvad de smager af, og hvad de passer til.
Sydafrikansk Chenin Blanc: fra brandy-drue til en af verdens bedste hvidvine
Sydafrika har mere Chenin Blanc end resten af verden tilsammen. Her er historien om Swartland, de gamle bush vines og hvorfor det er et af de bedste køb i hvidvin.
Områder
Alsace Grand Cru: de 51 marker, og hvilke der er værd at kende
Alsace har 51 Grand Cru-marker, men de er ikke lige gode. Her er reglerne, undtagelserne og de marker og producenter, der er værd at kende.
Californisk Chardonnay: fra smørbombe til kølig kyststil
Californisk Chardonnay er både den fyldige, smøragtige klassiker og en slankere stil fra kysten. Her er områderne, etiketten og prisniveauerne.
Casablanca og Leyda: Chiles kølige kyst for Sauvignon Blanc og Chardonnay
Chiles bedste hvidvin kommer fra dalene tæt på Stillehavet, hvor kold havluft holder på syren. Her er forskellen på Casablanca og Leyda, og hvad du skal kigge efter.
Clare og Eden Valley: Australiens tørre Riesling med lime og høj syre
To bakkede områder i South Australia laver knastør Riesling, der dufter af lime og kan lagre i årtier. Her er forskellen på dem, og hvad du skal kigge efter.
Corton-Charlemagne og Bourgognes andre hvide Grand Crus
Côte d'Or har kun en håndfuld hvide Grand Crus, og Corton-Charlemagne er den største. Her er markerne, stilen, priserne og hvornår vinene skal drikkes.
Côte Chalonnaise: Rully, Montagny og Bourgognes oversete midte
Mellem Côte d'Or og Mâconnais ligger fem landsbyer, der laver hvid Bourgogne til halv pris. Her er Rully, Montagny, Mercurey, Givry og Bouzeron.
Dansk hvidvin: Solaris og de andre druer, der kan modne i Danmark
Danmark har kun haft lov at sælge vin i større skala siden år 2000. Her er druerne, områderne og stilen i dansk hvidvin, og hvad den koster.
Douro og Dão: Portugals hvidvin fra bjerge og granit
Douro er kendt for portvin og Dão for rødvin, men begge laver hvidvin af lokale druer som Encruzado, Rabigato og Viosinho. Her er stilen, druerne og de gode køb.
Etna Bianco: Carricante fra lavasten og høje marker på Sicilien
Etna Bianco er Sicilien fra en kølig side: Carricante dyrket højt oppe på vulkanen, med høj syre og en saltet stramhed. Her er reglerne, stilen og priserne.
Friuli: Italiens hvidvinshjørne ved grænsen til Slovenien
Friulano, Ribolla Gialla, Sauvignon og Pinot Grigio fra Collio, Colli Orientali og Grave. Sådan kender du forskel på masseproduktion og de vine, der gjorde Friuli berømt.
Hunter Valley Semillon: den lette hvidvin, der smager af fad uden at have set et
Høstet tidligt, omkring 11 procent alkohol og næsten aldrig på fad. Alligevel ender Hunter Semillon med toast og honning. Her er, hvordan det sker, og hvornår du skal drikke den.
Jura: Savagnin, vin jaune og Frankrigs mest egensindige hvidvin
Jura laver hvidvin på to måder: frisk som i Bourgogne eller lagret under et lag gær som vin jaune. Her er stilarterne, appellationerne og hvad de koster.
Kamptal og Kremstal: Grüner Veltliner og Riesling til lavere priser end Wachau
Kamptal og Kremstal ligger lige ved siden af Wachau og laver Grüner Veltliner og Riesling i samme klasse. Her er markerne, producenterne og etiketterne.
Languedoc-Roussillon: Sydfrankrigs undervurderede hvidvine
Languedoc-Roussillon er kendt for rødvin, men laver også fyldige hvide blandinger, syrlig Picpoul og fadlagret Chardonnay fra Limoux. Her er, hvad du skal vælge.
Margaret River: Australiens Chardonnay fra kysten mod Det Indiske Ocean
Moden frugt, fin syre og ofte nyt fransk fad. Margaret River i det vestlige Australien laver nogle af landets bedste Chardonnays. Her er stilen, navnene og priserne.
Mosel: Riesling fra de stejleste skråninger i Tyskland
Skifer, stejle skråninger og lav alkohol. Sådan er Mosel-Riesling, sådan adskiller Mittelmosel, Saar og Ruwer sig, og her ligger de gode køb.
New Zealand: Chardonnay og Pinot Gris i skyggen af Sauvignon Blanc
New Zealand er kendt for Sauvignon Blanc, men laver også stram, frisk Chardonnay og fyldig Pinot Gris. Her er områderne, stilarterne og det, du skal kigge efter.
Oregon og Washington: hvidvin fra USA's nordvestlige hjørne
Oregon er kendt for Pinot Gris og en stadig bedre Chardonnay; Washington for Riesling og Chardonnay fra ørkenen øst for bjergene. Her er forskellen, og hvad du skal vælge.
Pfalz: fyldig, tør Riesling og Weissburgunder fra Tysklands sydvest
Pfalz ligger lige nord for Alsace og laver fyldig, tør Riesling og god Pinot Blanc og Pinot Gris. Her er områderne, producenterne og de gode køb.
Pouilly-Fuissé og Saint-Véran: det bedste fra Bourgognes sydligste hjørne
Fire landsbyer under to kalkklipper og en nabo, der ligger på begge sider. Her er forskellen på Pouilly-Fuissé, dens nye Premier Cru og Saint-Véran.
Rheingau: tør Riesling fra Rhinens sydskråning
Rheingau er lille, men har nogle af Tysklands ældste og mest berømte vingårde. Her er stilen, landsbyerne, producenterne og prisniveauet.
Rheinhessen og Nahe: fra Liebfraumilch til Tysklands dyreste Riesling
Rheinhessen er Tysklands største vinområde, Nahe et af de mindre. Begge laver i dag Riesling i topklasse. Her er forskellen, og hvor du finder værdien.
Rioja Blanco: Viura, egetræ og hvide vine, der kan lagre i årtier
Hvid Rioja findes både som frisk, ung vin og som fadlagret Reserva og Gran Reserva. Her er druerne, lagringsreglerne og det, du skal kigge efter på etiketten.
Savennières og Anjou Blanc: tør Chenin Blanc fra skiferen i Loire
Savennières er en af verdens mest holdbare tørre hvidvine, og Anjou Blanc er blevet et godt sted at finde seriøs Chenin. Her er stilen, markerne og priserne.
Savoie: lette hvidvine fra de franske Alper
Savoie laver lette, friske hvidvine af Jacquère, Altesse og Bergeron i de franske Alper. Her er druerne, de vigtigste crus og det, du skal betale.
Sicilien: Grillo og Catarratto fra øens varme vestlige del
Grillo og Catarratto er Siciliens to vigtigste hvide druer og nogle af de bedste køb i italiensk hvidvin. Her er forskellen på dem, og hvad du skal kigge efter på etiketten.
Steiermark: Østrigs Sauvignon Blanc fra de stejle bakker ved Slovenien
Sydøstrig laver Sauvignon Blanc, der ligger mellem Sancerre og Marlborough. Her er de tre områder, etiketterne, producenterne og prisniveauet.
Touraine Sauvignon Blanc: Loires billige klassiker
Touraine laver frisk Sauvignon Blanc til under halv pris af Sancerre. Her er stilen, de to nye underområder Chenonceaux og Oisly, og hvad du skal kigge efter.
Albariño og Vinho Verde: hvidvin fra begge sider af Miño-floden
Galicien og Nordportugal deler en drue, et klima og et hav. Her er forskellen på Rías Baixas og Vinho Verde, og hvordan du finder de bedste.
Alsace: Frankrigs mest tyske vinområde og dets fire store hvide druer
Riesling, Pinot Gris, Gewürztraminer og Muscat — Alsace sælger vin på druens navn som ingen anden fransk region. Her er, hvad du skal vide om områdets hvidvin.
Alto Adige: Italiens tysktalende hvidvinsområde
Bjerge, højde og kooperativer i verdensklasse. Her er, hvorfor Alto Adige laver noget af Italiens bedste Pinot Grigio, Pinot Bianco og Gewürztraminer.
Condrieu, Hermitage Blanc og Châteauneuf Blanc: Rhônes hvide side
Viognier, Marsanne og Roussanne giver fyldige, aromatiske hvidvine, der passer til mad, andre hvidvine drukner i. Her er appellationerne og druerne.
Grüner Veltliner og Wachau: Østrigs hvidvin forklaret
Fra Heurigen-karaflen til Smaragd fra stejle Donau-terrasser. Her er, hvad Steinfeder, Federspiel og Smaragd betyder, og hvor du finder værdien.
Hvid Bordeaux: fra frisk Entre-deux-Mers til Pessac-Léognan
Bordeaux laver noget af Frankrigs mest holdbare hvidvin — og noget af den mest prisvenlige. Her er de tre niveauer, og hvad Sémillon betyder for smagen.
Mâconnais: hvid Bourgogne til hverdagspriser
Syd for Côte d'Or laves Chardonnay i Bourgogne til en tredjedel af prisen. Her er Mâcon, Pouilly-Fuissé og Saint-Véran — og hvad du får for pengene.
Marlborough: hvordan New Zealand ændrede Sauvignon Blanc
Passionsfrugt, grapefrugt og nyslået græs. Her er historien om Marlborough-stilen, hvorfor den smager, som den gør, og hvad du får i de forskellige prisklasser.
Meursault, Puligny eller Chassagne? De tre store hvide landsbyer i Bourgogne
Tre nabolandsbyer, samme drue, tre forskellige vine. Her er, hvordan Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet adskiller sig — og hvor de mindre kendte naboer er gode køb.
Petit Chablis, Chablis, Premier Cru og Grand Cru: hvad får du for pengene?
Chablis har fire niveauer, og prisen stiger fra 150 til over 1.000 kroner. Her er forskellen, og hvor værdien ligger.
Rueda og Verdejo: Spaniens mest solgte hvidvin
En gammel drue, der blev moderniseret af et Rioja-hus i 1970'erne. Her er, hvad Rueda er, hvad der adskiller Verdejo fra Sauvignon Blanc, og hvad det koster.
Sancerre og Pouilly-Fumé: Sauvignon Blanc fra hver sin side af Loire
To naboappellationer med samme drue, adskilt af en flod. Her er forskellen, hvad jorden betyder, og hvor de billigere alternativer er.
Vouvray: sec, demi-sec eller moelleux?
Samme drue, samme landsby, fire forskellige vine. Her er, hvordan du finder ud af, hvor sød en Vouvray er — og hvorfor det afhænger af årgangen.
Viden
Alkohol i hvidvin: fra 8 til 15 procent, og hvad tallet fortæller
Tallet på etiketten siger noget om klima, sødme, fylde og hvor mange genstande der er i flasken. Her er, hvordan du bruger det, når du vælger hvidvin.
Blanc de Noirs: hvidvin lavet af blå druer
Saften fra næsten alle blå druer er farveløs. Presser man dem hurtigt og nænsomt, bliver det hvidvin. Her er, hvordan det gøres, og hvad du finder i Champagne og Tyskland.
Botrytis: den ædle råddenskab bag verdens mest berømte søde vine
Ædel råddenskab skrumper druerne og koncentrerer sukker og syre. Her er, hvordan botrytis virker, hvor den giver de bedste søde vine, og hvorfor de er dyre.
Bærmelagring: hvad "sur lie" og bâtonnage gør ved hvidvin
Døde gærceller lyder ikke appetitligt, men de giver hvidvin fylde, brødtoner og beskyttelse mod ilt. Her er, hvad sur lie og bâtonnage betyder, og hvor du smager det.
De vigtigste hvide druer: hvad de smager af, og hvor de kommer fra
Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc og en række andre hvide druer forklaret kort: smag, stil, de vigtigste områder, og hvad en god flaske koster.
Farven i hvidvin: hvad bleg, gylden og rav fortæller dig
Fra næsten vandklar til dyb rav. Farven i en hvidvin afslører drue, fad, alder og nogle gange en fejl. Her er, hvad du kan læse, og hvad farven ikke siger.
Isvin og Eiswein: sød vin af druer, der er frosset på stokken
Eiswein høstes ved minus 7 grader eller koldere og presses frossen. Her er, hvordan isvin laves i Tyskland, Østrig og Canada, hvorfor den er dyr, og hvad den passer til.
Kabinett, Spätlese og Auslese: hvad de tyske Prädikat-ord betyder i glasset
Prädikat-systemet måler druernes sukker ved høst, ikke vinens sødme. Her er grænserne, stilene, alkoholen og hvilket niveau du skal vælge til hvad.
Krystaller i hvidvin: vinsten er harmløse, ikke glasskår
Små hvide krystaller i bunden af flasken eller under proppen er vinsten fra vinens egen syre. Her er, hvorfor de opstår, hvordan du kender dem fra glas, og hvad du gør.
Køligt klima: hvorfor de friskeste hvidvine kommer fra kolde steder
Køligt klima giver hvidvin med mere syre, mindre alkohol og mere duft. Her er, hvad der gør et vinområde køligt, og hvordan du ser det på etiketten.
Malolaktisk gæring: hvor smørtonen i Chardonnay kommer fra
Den anden gæring gør skarp æblesyre til blød mælkesyre og kan give en duft af smør. Her er, hvilke hvidvine der får den, hvilke der ikke gør, og hvordan du kan se det.
Når hvidvin modnes: hvad der sker i flasken
Frugten falder, nye duftstoffer kommer til, og farven bliver dybere. Her er, hvad der sker med en hvidvin på flaske, og hvordan du ser, om den er på vej op eller ned.
Oxidativ hvidvin: når nød og æblemost er meningen
Vin jaune, gammeldags hvid Rioja og en del Jura-vin er lavet med ilt med vilje. Her er forskellen på en oxidativ stil og en oxideret vin, og hvordan du ser den på etiketten.
Petroleum i Riesling: hvor duften kommer fra, og hvordan du styrer den
Duften af petroleum i Riesling skyldes stoffet TDN. Her er, hvorfor den opstår, hvorfor nogle vine har meget og andre intet, og om det er en fejl.
Reduktion og flint: når hvidvin dufter af tændstik
En strøget tændstik i en hvid Bourgogne kan være et kvalitetstegn. Rådne æg er ikke. Her er, hvad reduktion er, hvor grænsen går, og hvad du gør ved en flaske, der lugter.
Sauternes og Barsac: Bordeauxs søde hvidvin forklaret
Sauternes og Barsac laves af druer med ædel råddenskab ved floden Ciron. Her er klassifikationen, forskellen på de to, priserne og de billigere naboer.
Skruelåg på hvidvin: ikke et tegn på billig vin
Skruelåg fjerner risikoen for proptrækkersmag og holder friskheden. Her er, hvorfor mange af de bedste hvidvinsproducenter bruger det, og hvad der taler for kork.
Syre i hvidvin: hvorfor den får munden til at løbe i vand
Syren er hvidvinens rygrad. Den gør vinen frisk, bærer sødmen og får den til at passe til mad. Her er, hvilke druer og områder der giver mest, og hvordan du smager det.
Sådan laves hvidvin: fra drue til flaske på ti trin
Hvidvin presses før gæringen, rødvin efter. Her er hele vejen fra høst til flaske, og hvilke valg i kælderen der ændrer smagen i dit glas.
Tokaji Aszú: Ungarns søde vin af ædelrådne druer
Tokaji Aszú laves af enkeltplukkede, skrumpne druer og har mindst 120 gram sukker pr. liter. Her er, hvad puttonyos betyder i dag, og hvad du skal betale.
Trocken, halbtrocken og feinherb: grænserne for sødme på tyske etiketter
Trocken må have op til 9 gram sukker, halbtrocken op til 18, og feinherb er slet ikke defineret i loven. Her er reglerne, og hvad de betyder i glasset.
VDP, Grosse Lage og Grosses Gewächs: Tysklands grand cru forklaret
GG er den tørre vin fra VDP's bedste marker. Her er reglerne bag, forskellen på Grosse Lage og Großlage, og hvornår en GG er pengene værd.
Vendanges Tardives og SGN: Alsaces sene høst forklaret
Vendanges Tardives og Sélection de Grains Nobles er Alsaces søde vine af overmodne druer. Her er reglerne, forskellen, hvor søde de er, og hvad de koster.
Økologisk og biodynamisk hvidvin: hvad mærkerne betyder
Økologisk vin følger EU-regler for både mark og kælder. Biodynamisk går videre. Her er forskellen, hvad mærkerne dækker, og hvad det betyder for smag og pris.
Årgange i hvidvin: hvornår årstallet på etiketten betyder noget
For de fleste hvidvine er årgangen mest en dato: køb den nyeste. For Riesling, Chablis og hvid Bourgogne kan vejret i ét år ændre vinen meget. Her er, hvordan du bruger det.
Chardonnay med eller uden fad: sådan finder du den stil, du kan lide
Smør, vanilje og toast — eller citron, æble og sten? Det er vinmagerens valg, ikke druens. Her er, hvordan du læser dig frem til den Chardonnay, du vil have.
Er den tør? Sådan finder du ud af, hvor sød en hvidvin er
Riesling, Pinot Gris, Chenin Blanc og Gewürztraminer kan være alt fra knastør til sød. Her er de tegn på etiketten, der fortæller dig det, før du trækker proppen.
Hvilke hvidvine kan lagres — og hvilke skal drikkes nu?
De fleste hvidvine er bedst unge. Men nogle udvikler sig i 10, 20 eller 30 år. Her er, hvilke der kan, hvad der sker, og hvordan du opbevarer dem.
Mineralitet: hvad mener man, når en hvidvin smager af sten?
Flint, våd sten, østersskal, kridt. Mineralitet er et af de mest brugte ord om hvidvin og et af de mindst forståede. Her er, hvad man ved, og hvad man ikke ved.
Naturvin og sulfitter: hvad betyder "uden tilsat svovl"?
Svovl er vinens konserveringsmiddel. Her er, hvad naturvin er, hvad sulfitter gør, hvem der faktisk reagerer på dem, og hvordan du opbevarer vin uden.
Orangevin: hvidvin lavet som rødvin
Hvide druer gæret med skallerne i dage, uger eller måneder. Her er, hvad orangevin er, hvor den kommer fra, og hvad du skal forvente i glasset.
Premox: hvorfor hvid Bourgogne nogle gange dør for tidligt
Fra midten af 1990'erne begyndte dyre hvide Bourgogner at blive brune og trætte efter få år. Her er, hvad premox er, hvad man ved om årsagen, og hvad du kan gøre.
Serveringstemperatur for hvidvin: køleskabet er for koldt
De fleste serverer hvidvin for koldt. Her er temperaturerne for de forskellige typer, hvorfor det betyder noget, og hvordan du rammer dem uden termometer.
Sådan læser du en tysk Riesling-etiket
Trocken, Kabinett, Spätlese, VDP, Grosses Gewächs. Tyske etiketter er berygtede — her er de fem ting, du skal kigge efter for at vide, hvad der er i flasken.
Mad og vin
Hvidvin som aperitif: let, frisk og uden fad
Glasset før maden skal vække appetitten, ikke mætte. Her er de hvidvine, der virker som aperitif, hvad du kan servere til, og hvilke du skal gemme til bordet.
Hvidvin til dessert: vinen skal være sødere end desserten
Den vigtigste regel er enkel: vinen skal være sødere end det, den serveres til. Her er de søde hvidvine, der passer til frugt, fløde, kage og ost, og hvad de koster.
Hvidvin til grill og sommer: røg, marinade og varme dage
Grillet kylling, koteletter, pølser, halloumi og grøntsager med røg og marinade. Her er de hvidvine, der klarer grillen, og dem, der holder sig friske i varmen.
Hvidvin til grøntsager og salat: asparges, artiskok og vinaigrette
Asparges, artiskok og salat med eddike er svære for vin. Her er de hvidvine, der virker til grøntsager, salat og vegetariske retter, og hvorfor de gør det.
Hvidvin til julemad: and, flæskesteg, julefrokost og risalamande
Rødkål, brunede kartofler og sveskesovs er søde, og det gør julemaden svær for tør rødvin. Her er de hvidvine, der klarer juleaften og julefrokosten.
Hvidvin til kylling: fra ovnstegt kylling til høns i asparges
Kylling smager af det, du laver den med. Her er hvidvinene til ovnstegt kylling, kylling i flødesauce, citron og estragon, coq au Riesling og høns i asparges.
Hvidvin til laks: rå, gravad, røget eller stegt
Laks er fed, mild og tilberedes på mange måder. Her er, hvilken hvidvin der passer til sushi, gravad laks, røget laks, stegt laks og laks i flødesauce.
Hvidvin til madlavning: hvilken vin, hvor meget og hvornår
Risotto, moules marinières, beurre blanc og flødesauce. Her er, hvilken hvidvin du skal koge med, hvad den gør i gryden, og hvilke vine du skal holde dig fra.
Hvidvin til ost: derfor slår den ofte rødvinen
Gedeost og Sancerre, Comté og vin jaune, blåskimmel og sød vin. Her er de hvidvine, der passer til de oste, du faktisk køber, og hvorfor de gør det.
Hvidvin til pasta og risotto: sauce for sauce
Pesto og Vermentino, vongole og Fiano, carbonara og Frascati, svamperisotto og Chardonnay. Her er hvidvinen til de mest almindelige pastaretter og risottoer.
Hvidvin til smørrebrød og sild: det, der virker ved frokostbordet
Sild, æg og rejer, fiskefilet og leverpostej er svære for vin. Her er de hvidvine, der klarer eddike, sødme og remoulade, og den ene flaske, der passer til det hele.
Hvidvin til svinekød: mørbrad, stegt flæsk og choucroute
Svinekød er fedt og let sødligt, og det passer ofte bedre til hvidvin end til rødvin. Her er vinene til mørbrad, stegt flæsk, schnitzel, koteletter og choucroute.
Hvidvin til tapas og antipasti: salt, olie og mange små retter
Serranoskinke, gambas, pulpo, padrón-peber, vitello tonnato og burrata. Her er de spanske og italienske hvidvine, der klarer et bord med mange små retter.
Hvidvin til østers og muslinger: Muscadet, Chablis og Picpoul
Limfjordsøsters, stillehavsøsters fra Vadehavet, moules marinières og muslinger i fløde. Her er hvidvinene, der passer, og hvorfor syre og salt er nøglen.
Hvidvin til asiatisk mad: chili, ingefær og soja
Krydret mad er svær for de fleste vine. Her er de hvidvine, der virker til thai, indisk, kinesisk og japansk mad — og dem, du skal undgå.
Hvidvin til fisk og skaldyr: hvad passer til hvad
Østers, laks, torsk i smørsauce, rejer, hummer. Her er, hvilke hvidvine der passer til hvilke fisk og skaldyr — og hvorfor tilberedningen betyder mere end fisken.
Indkøb
Alkoholfri hvidvin: hvordan den laves, og hvad du skal forvente
Alkoholfri hvidvin er almindelig vin, hvor alkoholen er fjernet bagefter. Her er metoderne, reglerne på etiketten, hvad den smager af, og hvilke typer der lykkes bedst.
Alternativer til dyr hvid Bourgogne: samme stil for færre penge
En god Meursault koster 500 kroner og op. Her er de steder i og uden for Bourgogne, hvor du får samme stil af Chardonnay for halv pris eller mindre.
Alternativer til Sancerre: samme stil for færre penge
Sancerre er blevet dyr. Naboerne i Loire, Saint-Bris ved Chablis og kølige områder uden for Frankrig giver meget af det samme for 80 til 180 kroner. Her er dem, der ligner mest.
Bag-in-box hvidvin: hvornår papkassen er det rigtige valg
En boks på tre liter er fire flasker, holder i uger efter åbning og vejer mindre. Her er, hvornår bag-in-box hvidvin er et godt køb, hvad den koster pr. flaske, og hvad du skal undgå.
Dyr hvidvin: hvornår er den pengene værd
En hvidvin til 500 kroner er sjældent fem gange bedre end en til 100. Her er, hvad du betaler for i de dyre flasker, hvornår det giver mening, og hvor pengene gør mest.
Hvidvin for begyndere: fire stilarter og seks flasker at starte med
Hvidvin kan deles i fire stilarter: let og frisk, aromatisk, fyldig og sød. Her er, hvordan du finder din, læser etiketten og hvilke seks flasker der lærer dig mest.
Hvidvin i kasser: regn prisen om, før du køber seks
"Pris pr. flaske ved køb af 6" og fri fragt over et beløb ser billigt ud. Her er, hvordan du regner den rigtige pris pr. flaske ud, og hvornår en kasse er et godt køb.
Hvidvin på restaurant: sådan læser du vinkortet og vælger
Vinkortet koster ofte to til fire gange butiksprisen. Her er, hvor på kortet de gode køb gemmer sig, hvornår glas er bedre end flaske, og hvad smageprøven er til.
Hvidvin som gave: sådan vælger du en flaske, der bliver husket
En god hvidvin til gave koster ikke nødvendigvis mest. Her er, hvordan du vælger efter modtageren, hvilke vine der er sikre, og hvilke der kan gemmes til en særlig dag.
Hvidvin til fest: hvor meget skal du købe
En flaske giver fem til seks glas. Her er tommelfingerreglerne for, hvor meget hvidvin du skal købe til middag, reception og lang fest, og hvordan du undgår at løbe tør.
Hvidvinsglas: hvilket glas du skal købe, og hvad det må koste
Et godt universalglas klarer næsten al hvidvin. Her er, hvad der gør en forskel i størrelse, form og kant, hvad glassene koster, og hvornår det kan betale sig at købe dyrt.
Hvor længe holder en åbnet hvidvin?
Tre til fem dage i køleskabet for de fleste hvidvine, længere for søde og fyldige. Her er, hvad der sker med vinen, hvordan du forlænger holdbarheden, og hvornår den er for gammel.
Køl hvidvin hurtigt ned: isvand med salt slår fryseren
En stuevarm flaske kan være kold på et kvarter. Her er metoderne fra hurtigst til langsomst, hvad der ikke virker, og hvor meget is du skal bruge til en fest.
Let hvidvin med lav alkohol: de typer, der ligger under 12 procent
Mosel-Riesling, Moscato d'Asti, Vinho Verde og Hunter Valley Sémillon har naturligt lav alkohol. Her er typerne, hvor søde de er, og hvor meget alkohol du sparer.
Opbevaring af hvidvin derhjemme: køleskab, skab eller vinkøleskab
Lys, varme og store temperaturudsving er hvidvinens fjender. Her er, hvor du skal stille flaskerne, hvor længe de holder uåbnede, og hvornår et vinkøleskab betaler sig.
Er tilbuddet på hvidvin ægte? Tre ting at tjekke
"Spar 40 %" på en Chablis betyder kun noget, hvis førprisen var rigtig. Her er de tre tjek, der viser, om et hvidvinstilbud er et tilbud.
God hvidvin under 150 kroner: hvor du skal lede
Nogle områder og druer giver langt mere for pengene end andre. Her er de steder, hvor hvidvin til hverdag er bedst til prisen — og dem, du skal undgå.
Sådan sammenligner vi hvidvinspriser
Vores metode: hvor priserne kommer fra, hvordan vi regner pris pr. flaske, hvornår to forhandleres vine er den samme, og hvordan vi tjener penge.