Gammel italiensk by med borgmur
Foto: Edoardo Bortoli / Unsplash

Soave, Gavi og Vermentino: italiensk hvidvin ud over Pinot Grigio

Italien har hundredvis af hvide druer. Her er dem, du oftest møder hos danske forhandlere, fra Piemonte og Friuli til Campania og Sicilien: hvad de smager af, og hvad de passer til.

8 min. læsning

Priser i butikkerne

173 vine fra 30 kr.

10 forhandlere · opdateres flere gange om dagen

Se vinene ↓

Italiensk hvidvin er for mange lig med Pinot Grigio. Men Italien har flere hjemlige druer end noget andet land, og mange af de mest interessante hvidvine sælges under områdets navn frem for druens. Her er de vigtigste, fra Alperne i nord til Sicilien i syd.

Soave

Øst for Verona, af druen Garganega. Billig Soave er neutral og tynd og har givet navnet et dårligt ry. Men Soave Classico fra de vulkanske bakker omkring middelalderbyen Soave er noget andet: mandel, fersken, hvide blomster og en mineralsk tyngde. Pieropan og Inama har vist, at Soave kan lagre i ti år. 100 til 200 kroner.

Lugana

Sydbredden af Gardasøen, på grænsen mellem Lombardiet og Veneto, af Turbiana. Reglementet kalder druen Trebbiano di Soave, men den har intet med den udbredte Trebbiano Toscano at gøre; den er i nær familie med Verdicchio. Under istiden efterlod gletsjerne en tung, kalkholdig lerjord syd for søen, og den giver mere fylde og struktur end de fleste italienske hvidvine i samme prisklasse: citrus, fersken, mandel og hvide blomster, med høj syre og en let bitter afslutning.

Lugana skal være mindst 90 procent Turbiana. Den almindelige udgave laves i ståltank og drikkes inden for tre til fire år. Superiore lagres mindst 12 måneder og Riserva mindst 24, heraf seks på flaske, og en Riserva kan holde i ti år. Ca’ dei Frati, Ottella og Zenato er kendte producenter. Almindelig Lugana koster 100 til 180 kroner, Riserva over 200. Med mere krop end Soave og Vermentino kan den klare stegt ørred, laks og kylling eller kalv i lyse saucer.

Gavi

Sydøstlige Piemonte, af druen Cortese. Let, frisk og citrusagtig med en let stramhed. Gavi di Gavi kommer fra kommunen Gavi selv. En god vin til fisk og den klassiske hvidvin til Piemontes forretter. 120 til 200 kroner.

Roero Arneis

Piemontes anden hvide klassiker kommer fra Roero, bakkerne nord for Alba på den anden side af floden Tanaro end Barolo og Barbaresco. Roero var engang havbund, og den løse, sandede jord giver lettere og mere duftende vine end lerjorden i Langhe. Arneis er tør og blød, med pære, abrikos, kamille og en let bitter mandeltone. Syren er moderat, så vinen er rundere end Gavi, men den skal drikkes inden for et til tre år.

Druen var tæt på at forsvinde i 1960’erne, da producenterne gik over til ren Nebbiolo. Vietti og Bruno Giacosa begyndte at lave ren Arneis og viste, at den kunne stå alene. Roero Arneis er DOCG og skal være mindst 95 procent Arneis; Langhe Arneis kommer fra et bredere område og er typisk enklere. Matteo Correggia, Malvirà og Giovanni Almondo er kendte navne i Roero. En god Roero Arneis koster 120 til 200 kroner og passer til vitello tonnato, risotto og lette pastaretter med asparges eller ærter.

Friuli

I Italiens nordøstlige hjørne mod Slovenien er hvidvinen vigtigere end rødvinen, og kvaliteten afhænger næsten altid af, hvor druerne vokser. Sletten mod syd, Friuli Grave, giver let og billig Pinot Grigio, Chardonnay og Sauvignon, ofte under 100 kroner. Bakkerne langs grænsen, Collio og Friuli Colli Orientali, har en lagdelt jord af mergel og sandsten, ponca, og kølige nætter fra Alperne. Herfra kommer de vine, der gjorde Friuli kendt, typisk til 150 til 250 kroner.

Områdets egen drue er Friulano, der indtil 2007 hed Tocai Friulano: mandel, pære, urter og en let bitter afslutning. Ribolla Gialla er let og syrlig og er den drue, Gravner og Radikon i Oslavia oftest brugte, da de begyndte at gære hvide druer på skallerne og var med til at starte den moderne interesse for orangevin. De fleste vine laves på ståltank uden træsmag. En Friulano fra Collio er klassisk til prosciutto fra San Daniele, og smager du en Pinot Grigio fra Collio ved siden af en fra sletten, er forskellen tydelig.

Vermentino

Langs den tyrrhenske kyst, fra Ligurien over Toscana til Sardinien, og i Provence, hvor den hedder Rolle. Frisk, urteagtig, citrusdrevet og med en salt finish. Vermentino di Gallura på Sardinien er den eneste hvide DOCG på øen. 100 til 180 kroner.

Verdicchio

Fra Marche ved Adriaterhavet. Den buede, amforaformede flaske, som Fazi Battaglia valgte i en konkurrence i 1953, gjorde vinen kendt i udlandet, men gav den også ry som let turistvin. Det ry er ikke fortjent. Verdicchio har høj syre, citron, grønt æble og fennikel og en let bitter mandeltone, som er druens kendetegn. Med alderen kommer honning og ristede mandler.

Druen dyrkes i to områder. Castelli di Jesi i bakkerne vest for Ancona er langt det største; klimaet er mildere og påvirket af havet, og vinene er rundere. Matelica ligger højere inde i landet med et næsten kontinentalt klima og giver strammere vine. Begge har en Riserva-DOCG, og en Castelli di Jesi Riserva skal lagre mindst 18 måneder, heraf seks på flaske. Den er en af Italiens mest holdbare hvidvine. Bucci, Garofoli og Umani Ronchi i Jesi og Collestefano i Matelica er gode navne. Basisudgaverne koster 70 til 120 kroner, Riserva 200 til 350. Langs kysten drikkes den til fiskesuppe, stegte småfisk og muslinger.

Fiano og Greco

To af Campanias gamle druer fra Irpinia, det bakkede indland omkring Avellino øst for Napoli. Højden giver kølige nætter og friske vine, selvom man er langt mod syd, og jorden er præget af vulkansk aske fra Vesuv. Begge blev DOCG i 2003 og skal laves af mindst 85 procent af den drue, de er opkaldt efter. Mastroberardino regnes for at have holdt druerne i live i årtierne efter Anden Verdenskrig.

Fiano di Avellino har nødder, honning og en fyldig krop. Efter tre til fem år kommer røg, ristede nødder og en flintet tone, og de bedste udvikler sig i ti år eller mere. Greco di Tufo kommer fra otte kommuner omkring landsbyen Tufo og er strammere, med fersken, mere syre og en mineralsk tone fra den svovlholdige jord. Begge koster typisk 150 til 250 kroner. Står der Irpinia eller Campania i stedet for di Avellino eller di Tufo, er det en bredere og ofte enklere vin. Greco passer til fisk og skaldyr, Fiano til kylling, kalv og pasta med svampe. Vil du starte billigere, er Falanghina Campanias lettere og mere frugtige hvide drue.

Sicilien: Grillo og Catarratto

I den vestlige del af Sicilien omkring Trapani, Marsala og Alcamo gik de hvide druer længe til Marsala. Da efterspørgslen faldt, begyndte producenterne at plukke tidligere og gære på køletank, og i dag giver druerne tør hvidvin med mere fylde end i Norditalien, men med god syre.

Grillo er en krydsning af Catarratto og Zibibbo, Siciliens udgave af Muscat, og har citrus, grapefrugt og gule blomster med en saltet afslutning. Catarratto er øens mest plantede hvide drue og mere neutral: citron, æble, mandel og en let bitter finish. De fleste sælges på druens navn plus DOC Sicilia, øens fælles appellation siden 2011. Donnafugata, Planeta og Tasca d’Almerita er kendte producenter, og Marco De Bartoli laver Grillo i en mere seriøs, lagringsegnet stil. En god Grillo eller Catarratto koster typisk 70 til 120 kroner, og det gør dem til nogle af de bedste køb i italiensk hvidvin. De passer til grillet fisk og retter med citron og kapers og kan klare mere krydderi end de fleste norditalienske hvidvine.

Etna Bianco

Sicilien har også en kølig side. På skråningerne af Etna ligger markerne fra et par hundrede meter op til omkring 1.000 meter over havet, og de kolde nætter bevarer syren. Hoveddruen er Carricante, dyrket på porøs lava og aske, ofte på gamle buskvinstokke. Etna Bianco skal have mindst 60 procent Carricante, resten typisk Catarratto. Etna Bianco Superiore kræver mindst 80 procent og må kun komme fra kommunen Milo på østsiden. Står der Contrada og et navn på etiketten, kommer druerne fra én bestemt lokalitet.

Vinen er stram og citrusfrisk med grønt æble, fennikel og en saltet, næsten flintet afslutning. Efter fem til ti år får de bedste toner af honning og petroleum, og derfor sammenlignes Etna Bianco oftere med Chablis og Riesling end med andre sicilianske vine. Benantis Pietra Marina fra Milo er en klassisk Superiore; Graci og Pietradolce laver også Etna Bianco. En basis Etna Bianco koster typisk 150 til 250 kroner. Servér den ved 10 til 12 grader til skaldyr og grillet fisk.

Overblik

VinOmrådeDrueStilPris
Soave ClassicoØst for VeronaGarganegaMandel, fersken, hvide blomster, mineralsk tyngde100–200 kr.
LuganaSydbredden af GardasøenTurbianaFyldigere end Soave, citrus og mandel, høj syre100–180 kr.
GaviSydøstlige PiemonteCorteseLet, frisk og citrusagtig120–200 kr.
Roero ArneisRoero, nord for AlbaArneisBlød, pære og abrikos, moderat syre120–200 kr.
FriulanoCollio og Colli OrientaliFriulanoMandel, pære, urter, let bitter150–250 kr.
VermentinoDen tyrrhenske kyst og ProvenceVermentino (Rolle)Frisk, urteagtig, citrusdrevet, salt finish100–180 kr.
VerdicchioMarcheVerdicchioHøj syre, mandel, let bitterhed70–350 kr.
Fiano di AvellinoCampaniaFianoNødder, honning, fyldig krop150–250 kr.
Greco di TufoCampaniaGrecoStrammere, fersken, mineralsk tone150–250 kr.
GrilloVestlige SicilienGrilloCitrus, grapefrugt, saltet afslutning70–120 kr.
Etna BiancoEtna, SicilienCarricanteStram, citrus, saltet og flintet150–250 kr.

Til maden

Du finder vinene under italiensk hvidvin og Pinot Grigio.

Udgivet · Ansvarshavende redaktør: Kent Medom

Klar til at købe?

Vinene fra guiden til de bedste priser lige nu

173 vine hos 10 danske forhandlere. Priserne opdateres flere gange om dagen, og den laveste står først.

Mest at spare lige nu

Casa di Campagna Falanghina IGT

Alepa

113 kr.225 kr. pr. flaske hos Otto Suenson

Spar 113 kr. pr. flaske

Se prisen hos Otto Suenson →
−23%
Italiensk hvidvin

Ca'Barun Roero Arneis 2024

Ca'Barun Roero Arneis

Fra Ca'Barun Roero Arneis, 2024.

169 kr.219 kr.1 forhandler

Spar 50 kr. pr. flaske

Læs også