En gammel vinpresse af træ
Foto: Tibor Pinter / Unsplash

Sådan laves hvidvin: fra drue til flaske på ti trin

Hvidvin presses før gæringen, rødvin efter. Her er hele vejen fra høst til flaske, og hvilke valg i kælderen der ændrer smagen i dit glas.

4 min. læsning

Hvidvin er gæret druesaft. Forskellen fra rødvin er rækkefølgen: De hvide druer presses først, og kun saften gærer. Til rødvin gærer man hele druemosten med skallerne, fordi farven og garvestofferne sidder i skallerne. Resten af processen handler om at bevare frisk frugt og syre og undgå for meget ilt.

Høst og presning

1. Høst.

Tidspunktet bestemmer balancen mellem sukker og syre. Høster man tidligt, får man mere syre og mindre alkohol. Venter man, stiger sukkeret, og syren falder. Mange producenter af hvidvin høster om natten eller tidligt om morgenen, så druerne er kølige, når de når kælderen.

2. Afstilkning eller hele klaser.

Druerne kan afstilkes og knuses let, eller de kan komme hele i pressen. Hele klaser giver en renere, lysere saft, fordi stilkene fungerer som dræn, og skallerne ikke bliver revet op.

3. Presning.

En moderne pneumatisk presse klemmer druerne med en ballon, så kernerne ikke knuses. Den første saft, der løber næsten af sig selv, er den fineste. Jo hårdere man presser, jo mere farve, bitterhed og garvestof kommer med. Groft regnet går der godt et kilo druer til en flaske.

4. Bundfældning.

Saften får lov at stå koldt et døgns tid, så jord, skal og frugtkød synker til bunds. Den klare saft hældes fra. Nogle lader lidt uklarhed blive, fordi det giver mere fylde.

Gæringen

5. Gær.

Gæren omdanner sukker til alkohol og kulsyre. Man kan tilsætte udvalgt gær, der gærer sikkert og forudsigeligt, eller lade den vilde gær fra druer og kælder gøre arbejdet. Vild gær giver ofte en mere kompleks, men også mindre forudsigelig vin.

6. Temperatur.

Hvidvin gærer typisk ved 12 til 20 grader, rødvin varmere. Kulde bevarer de flygtige frugtaromaer, som er grunden til, at en Sauvignon Blanc dufter af stikkelsbær og en Riesling af lime. Uden kølede ståltanke var den friske, aromatiske stil, vi kender i dag, svær at lave.

7. Beholderen.

Ståltank er neutral og lukket. Egetræsfad lader lidt ilt slippe ind og kan afgive vanilje og toast, hvis fadet er nyt. Beton og ler ligger et sted imellem. Se Chardonnay med eller uden fad for, hvordan det smager.

Efter gæringen

8. Bærme og malolaktisk gæring.

Når gæringen er færdig, ligger den døde gær som et bundfald. Vinen kan blive liggende på det i måneder for at få mere fylde, og den kan omrøres. Nogle vine gennemgår også en anden gæring, hvor bakterier gør den skarpe æblesyre blødere. Begge dele har deres egne guides: bærmelagring og malolaktisk gæring.

9. Stabilisering og klaring.

Hvidvin skal kunne tåle transport og et koldt køleskab uden at blive uklar. Derfor fjerner man proteiner med bentonit, en lerart, og mange nedkøler vinen, så vinsten falder ud i tanken i stedet for i flasken. Til sidst filtreres den som regel.

10. Svovl og aftapning.

Svovl beskytter mod ilt og bakterier og tilsættes typisk i små doser undervejs og før aftapning. Flasken lukkes med prop eller skruelåg.

Hvad valgene betyder i glasset

ValgGiver typisk
Tidlig høstMere syre, lavere alkohol, lettere vin
Kølig gæring i ståltankRen, aromatisk frugt
Nyt egetræsfadVanilje, toast, mere fylde
Lang tid på bærmenBrød, nødder, cremet tekstur
Malolaktisk gæringBlødere syre, evt. smørtone
Skalkontakt i dagevisFarve, garvestof: orangevin

Den sidste linje er grænsen til en anden kategori. Gærer man hvide druer med skallerne som en rødvin, får man orangevin.

Hvad du kan bruge det til

Bagetiketten eller producentens hjemmeside fortæller ofte, hvordan vinen er lavet. Ord som “ståltank”, “inox” eller “unoaked” betyder ren frugt og ingen vanilje. “Barrique”, “fût de chêne” eller “élevé en fût” betyder fad, og “sur lie” betyder, at vinen har ligget på bærmen. De ord siger mere om smagen end druen alene, især for Chardonnay, som kan laves på alle måder.

Hvis prisen er lav, er vinen næsten altid lavet i ståltank og aftappet året efter høsten. Fad og lang lagring koster, fordi fade er dyre, og fordi vinen optager plads i kælderen i længere tid. Det er en del af forklaringen på, at en fadlagret hvid Bourgogne sjældent koster under 200 kroner.

Klar til at købe?

Vinene fra guiden til de bedste priser lige nu

303 vine hos 10 danske forhandlere. Priserne opdateres hver time, og den laveste står først.

Mest at spare lige nu

Cascina Galarin Nuvole Chardonnay Økologisk hvidvin 2025, Piemonte Italien

Cascina Galarin Nuvole

139 kr.340 kr. pr. flaske hos SPS Wine

Spar 201 kr. pr. flaske

Se prisen hos SPS Wine →

Læs også