Pinot Gris

Om Pinot Gris

En grå mutation

Pinot Gris er ikke en selvstændig drue i genetisk forstand. Den er Pinot Noir, hvor en mutation har ændret farven på skallen fra blå til gråligt rosa. Pinot-familien er genetisk ustabil og har givet flere sådanne farvemutationer: Pinot Gris, Pinot Blanc og den sjældne Pinot Teinturier med rød saft. DNA-profilen er den samme; forskellen er et par gener, der styrer farvestofferne i skallen.

Det ses på vinstokken. En Pinot Gris-klase kan have bær i alle nuancer fra grønlig over grå til kobberrød, og enkelte stokke kan spontant give blå klaser. Skallens farve er grunden til, at vinen ofte har et gyldent eller kobberagtigt skær, og til at man kan lave rosélignende vin af druen med lidt skalkontakt.

Et navn pr. land — og en stil pr. navn

Druen har bredt sig fra Bourgogne gennem Schweiz og Tyskland til Ungarn og Italien, og hvert sted har givet den sit eget navn. I Tyskland hed den i 1700-tallet Ruländer efter købmanden Johann Seger Ruland, der fandt den i en forvildet have i Speyer. I dag bruges Grauburgunder for den tørre stil. I Ungarn hedder den Szürkebarát, "den grå munk", fordi cistercienserne dyrkede den ved Balatonsøen.

I Italien blev den Pinot Grigio, og da italienerne fra 1960’erne begyndte at høste den tidligt og lave en let, neutral vin i stor skala, blev navnet et signal om stil. I dag vælger producenter uden for Italien bevidst navn efter, hvilken vin de laver: Pinot Gris for den fyldige, Pinot Grigio for den lette. En Pinot Grigio fra Californien er næsten altid let; en Pinot Gris fra Oregon er fyldigere.

Den er Pinot Noir, hvor en mutation har ændret farven på skallen fra blå til gråligt rosa.

I marken og i kælderen

Pinot Gris modner tidligt og samler sukker hurtigt, mens syren falder. Det gør høsttidspunktet afgørende. Høster man tidligt, får man den friske, citrusprægede Grigio-stil med 12 procent alkohol. Venter man, får man moden pære, honning og krydderi og 14 procent — Alsace-stilen. I Alsace lader mange producenter druerne hænge så længe, at de kan lave søde Vendange Tardive-vine i gode år.

Vinen gæres sjældent på nye fade, fordi druens aromaer er for sarte. Store gamle fade eller ståltank er normen, og lagring på bærmen giver fylde.