Økologisk og biodynamisk hvidvin: hvad mærkerne betyder

Økologisk vin er vin fra druer dyrket uden syntetiske sprøjtemidler og kunstgødning, lavet efter EU’s regler for økologisk vinfremstilling. Biodynamisk vin følger de samme regler og lægger en række ekstra krav oveni. Ingen af delene er en garanti for god smag, men de siger noget om, hvordan vinen er lavet.

Økologisk: regler for mark og kælder

I marken må der ikke bruges syntetiske sprøjtemidler, ukrudtsmidler eller kunstgødning. Mod svampesygdomme bruges i stedet især kobber og svovl, som er tilladt i begrænsede mængder. En mark skal dyrkes økologisk i tre år, før druerne må sælges som økologiske.

Siden høsten 2012 har EU også haft regler for, hvad der må ske i kælderen. Før det kunne man kun kalde vinen “lavet af økologisk dyrkede druer”. Nu gælder blandt andet:

• Færre tilsætningsstoffer og behandlinger end i konventionel vin.
• Visse teknikker er forbudt, for eksempel at fjerne alkohol eller at koncentrere mosten ved nedfrysning.
• Lavere grænser for svovl.

Maksimalt svovl i tør vin	Konventionel	Økologisk
Hvidvin og rosé	200 mg pr. liter	150 mg pr. liter
Rødvin	150 mg pr. liter	100 mg pr. liter

Det er grænser, ikke gennemsnit. De fleste gode hvidvine ligger et godt stykke under, uanset om de er økologiske eller ej.

Biodynamisk: økologi og lidt til

Biodynamik bygger på en række foredrag af den østrigske filosof Rudolf Steiner fra 1924. Vingården ses som et samlet kredsløb, hvor gødning og planter helst skal komme fra gården selv.

Oveni de økologiske regler bruger biodynamikerne en række præparater, for eksempel kogødning, der er gravet ned i et kohorn over vinteren og siden rørt ud i vand og sprøjtet på jorden i meget små mængder. Arbejdet i marken planlægges efter en kalender, der følger månen og planeterne.

Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at præparaterne eller kalenderen virker i sig selv. Men biodynamiske producenter bruger typisk meget tid i marken, og det giver ofte bedre druer. Blandt de kendte er Domaine Leflaive i Puligny-Montrachet, Nicolas Joly i Savennières, Huet i Vouvray og Zind-Humbrecht i Alsace.

Mærkerne på flasken

• EU’s økologimærke (det grønne blad af stjerner) er det, der gælder. Det skal stå på flasken, hvis vinen sælges som økologisk, sammen med et kontrolnummer.
• Ø-mærket er det danske statskontrolmærke. Du ser det på nogle vine, men det er EU-mærket, der viser, at vinen er økologisk.
• Demeter og Biodyvin er de to mest udbredte certificeringer for biodynamisk vin. Begge bygger oven på de økologiske regler.
• HVE (Haute Valeur Environnementale) er et fransk miljømærke. Det er ikke økologisk og tillader syntetiske sprøjtemidler.

Smager det anderledes?

Ikke på en måde, man kan sætte en regel på. Økologisk er en dyrkningsmetode, ikke en stil. En økologisk Pinot Grigio smager som en Pinot Grigio.

Økologi må heller ikke forveksles med naturvin. Naturvin er en stil med minimal indgriben i kælderen og ofte meget lidt eller intet tilsat svovl, men der er ingen fælles EU-regel for den. Mere om det i guiden om naturvin og svovl.

Hvad det koster

Økologisk hvidvin er i de fleste prisklasser kun lidt dyrere end konventionel vin, og i supermarkederne findes den et godt stykke under 100 kroner. Merprisen kommer af mere arbejde i marken og ofte lavere udbytte i våde år.

Biodynamisk vin ligger typisk højere, fordi det mest er mindre producenter med høje ambitioner. Du finder gode eksempler fra 120 til 200 kroner i Alsace, Loire og Østrig.

Vil du have en frisk, økologisk hverdagshvid, er Grüner Veltliner fra Østrig et godt sted at kigge. Landet har en høj andel økologiske vinmarker.