Klippekyst ved havet i aftenlys
Foto: Alejandro Piñero Amerio / Unsplash

Albariño

Atlanterhavets drue fra Galicien og Nordportugal: frisk, aromatisk og salt.

67 vine i 1 kategorifra 107 kr. pr. flaske

Herkomst
Iberiens vestkyst: det sydlige Galicien i Spanien og Minho i Portugal123
Også kaldet
Alvarinho
Smager typisk af
fersken · abrikos · citrus · salt · hvide blomster
Passer til
skaldyr · blæksprutte · grillet fisk · ceviche · tapas
96 %4
af produktionen i Rías Baixas er Albariño
1.600 mm4
nedbør om året i Rías Baixas
1.340 ha3
Alvarinho i Monção e Melgaço

Albariño67

Alle 67 albariño sorteret efter pris →

Om Albariño

Druen og legenden

En populær legende siger, at franske munke af Cluny-ordenen bragte Albariño til klosteret Armenteira i Salnés-dalen i 1100-tallet.1 En anden fortælling gør druen til en slægtning af Riesling. Ingen af delene er bekræftet, og i dag regnes druen for hjemmehørende i det sydlige Galicien.1 Den stammer fra Iberiens vestkyst og dyrkes på begge sider af Miño-floden, der danner grænsen mellem Spanien og Portugal.2 I Portugal regner man underområdet Monção e Melgaço på sydsiden af floden for druens vugge.3

En drue til et fugtigt klima

Rías Baixas ligger i Spaniens regnfulde hjørne og får i gennemsnit 1.600 millimeter nedbør om året.4 Albariño har små klaser og små til mellemstore bær og er ikke særlig udsat for gråskimmel.2 Traditionelt dyrkes stokkene på pergolaer — "parras" — af granitpæle på 1 til 2 meter, forbundet med ståltråd, så klaserne hænger i luften og hele tiden luftes. Under pergolaerne dyrkede bønderne tidligere afgrøder til husholdningen.5

Skallen fylder meget i forhold til saften, og det giver ifølge Vinho Verde-kommissionen intense aromaer.3 Syren er høj, og der er en salt eller mineralsk tone, som man ofte tilskriver nærheden til havet og granitjorden. Granit er næsten den eneste bjergart i Rías Baixas.4

Rías Baixas og Vinho Verde

Rías Baixas blev anerkendt som Denominación Específica Albariño i 1980 og som DO i 1988.1 Albariño står for over 96 procent af produktionen,4 og arealet med druen er vokset fra omkring 200 hektar i 1975 til over 4.000 hektar.6 I Portugal hedder druen Alvarinho og er den mest ansete drue i Vinho Verde, især i underområdet Monção e Melgaço, hvor 1.340 af 1.730 hektar vinmark er Alvarinho.3 Resten af Vinho Verde laves af blandinger med Loureiro, Arinto og Trajadura og er lettere og ofte let perlende.

Druen er i de senere år plantet i Californien, Oregon, Uruguay, Australien og New Zealand, hvor den trives i kølige, kystnære områder.

Rías Baixas ligger i Spaniens regnfulde hjørne og får i gennemsnit 1.600 millimeter nedbør om året.

I glasset

Albariño har en lys, strågul farve med grønne skær. Duften er fersken, abrikos, citrus og hvide blomster, nogle gange med en tone af æble eller melon. I munden er den frisk og let, med høj syre og en salt, næsten mineralsk finish, som gør den til en af de mest skaldyrsvenlige vine i verden. Alkoholen ligger typisk på 12,5 til 13 procent.

Vine fra Val do Salnés, den mest kystnære underzone, er ofte de mest citrusprægede og salte; fra O Rosal og Condado do Tea i Miño-dalen er de ofte rundere og mere frugtige.4 Portugisisk Alvarinho fra Monção e Melgaço har ofte lidt mere krop og tropisk frugt.

Opsummeret fra Wine Folly, DO Rías Baixas

Det siger eksperterne om Albariño

Ifølge Wine Folly er Albariño en frisk kystvin fra Spanien og Portugal med nektarin, lime og grapefrugt, høj syre og en salt finish, nogle gange med en let bitter tone af grøn mandel eller citrusskal. Den bitre tone kommer fra de små, tykskallede druer.

Begge kilder peger på Rías Baixas. DO Rías Baixas kalder Val do Salnés for vuggen for Albariño og skriver, at vinene derfra er mere salte og har tydeligere syre end vine fra varmere indlandszoner som Condado do Tea. Wine Folly nævner også Vinho Verde i Portugal, hvor druen hedder Alvarinho. De fleste flasker skal drikkes unge; kun syrerige vine lagret på bærme kan holde i nogle år.

»De fleste Albariño-vine er bedst, når de drikkes unge og friske.«

Wine Folly, oversat fra engelsk: “Most Albariño wines are best enjoyed young and fresh.”

Kilder: Wine Folly · DO Rías Baixas

Sammenfatningen er skrevet af os ud fra kilderne ovenfor og er ikke deres ordlyd.

Kilder

  1. Our history – D.O. Rías Baixas, hentet 24.9.2026

  2. Alvarinho – Plantgrape (IFV, INRAE, Institut Agro), hentet 24.9.2026

  3. Saiba tudo sobre a origem do Alvarinho, Monção & Melgaço (pressemappe) – Comissão de Viticultura da Região dos Vinhos Verdes (CVRVV), hentet 24.9.2026

  4. Rías Baixas terroir, a natural paradise – D.O. Rías Baixas, hentet 24.9.2026

  5. ¿Parra o espaldera? Descubre los sistemas de conducción de Rías Baixas – D.O. Rías Baixas, hentet 24.9.2026

  6. Rías Baixas grape varieties – D.O. Rías Baixas, hentet 24.9.2026

Kilderne tjekket · Ansvarshavende redaktør: Kent Medom

Ofte stillede spørgsmål om Albariño

Er Albariño og Alvarinho den samme drue?

Ja. Albariño er det officielle spanske navn og Alvarinho det portugisiske.2 Druen dyrkes på begge sider af Miño-floden.

Hvad smager Albariño af?

Fersken, abrikos, citrus og hvide blomster, med høj syre og en salt, mineralsk finish. Den er aromatisk, men langt lettere end Viognier.

Er Vinho Verde lavet af Albariño?

Delvist. Den bedste Vinho Verde fra Monção e Melgaço er ofte ren Alvarinho.3 Resten er typisk blandinger med Loureiro, Arinto og andre druer.

Hvad betyder sobre lías?

At vinen har ligget på bærmen, de døde gærceller, i længere tid efter gæringen. Det giver mere fylde, tekstur og en let gærtone.

Hvad passer Albariño til?

Skaldyr, blæksprutte og grillet fisk — det, man spiser til den i Galicien. Også ceviche, tapas og asiatisk mad med citrus.

Skal Albariño lagres?

De fleste drikkes bedst inden for to til tre år. Vine lagret sobre lías og fra enkeltmarker kan holde fem år eller mere.

Klar til at købe?

Albariño til de bedste priser lige nu

Priserne opdateres flere gange om dagen, og den laveste står først.

Mest at spare lige nu

Albarino Orange

Ampelos Cellars

165 kr.330 kr. pr. flaske hos Otto Suenson

Spar 165 kr. pr. flaske

Se prisen hos Otto Suenson →