Albariño

Om Albariño

Druen og legenden

En populær legende siger, at cistercienser-munke bragte Albariño fra Rhinen til Galicien i 1100-tallet, og at druen er i familie med Riesling. DNA-analyser har ikke bekræftet det. Druen er efter alt at dømme hjemmehørende i det nordvestlige Iberien, hvor den har været dyrket i århundreder på begge sider af Miño-floden, der danner grænsen mellem Spanien og Portugal.

En drue til et fugtigt klima

Galicien er Spaniens regnfulde hjørne med over 1.500 millimeter nedbør om året. Albariño har små bær med tyk skal, der tåler fugten og holder råddenskab ude. Traditionelt dyrkes stokkene på høje pergolaer — "parras" — af granitpæle og ståltråd, så klaserne hænger i luften, og vinden kan tørre dem. Under pergolaerne dyrkede bønderne grøntsager.

Den tykke skal giver aroma, og den lave udbytte pr. stok giver koncentration. Syren er høj, og der er en salt eller mineralsk tone, som man ofte tilskriver nærheden til havet og granitjorden.

Rías Baixas og Vinho Verde

Rías Baixas DO fra 1988 er Albariños spanske hjem, og det meste er ren Albariño. I Portugal hedder druen Alvarinho og er den fineste drue i Vinho Verde, især i underområdet Monção e Melgaço lige syd for Miño, hvor den laves som ren sortsvin. Resten af Vinho Verde laves af blandinger med Loureiro, Arinto og Trajadura og er lettere og ofte let perlende.

Druen er i de senere år plantet i Californien, Oregon, Uruguay, Australien og New Zealand, hvor den trives i kølige, kystnære områder.

Galicien er Spaniens regnfulde hjørne med over 1.500 millimeter nedbør om året.

I glasset

Albariño har en lys, strågul farve med grønne skær. Duften er fersken, abrikos, citrus og hvide blomster, nogle gange med en tone af æble eller melon. I munden er den frisk og let, med høj syre og en salt, næsten mineralsk finish, som gør den til en af de mest skaldyrsvenlige vine i verden. Alkoholen ligger typisk på 12,5 til 13 procent.

Vine fra Val do Salnés ved kysten er de mest citrusprægede og saltede; fra Condado do Tea og O Rosal længere inde i landet er de rundere og mere frugtige. Portugisisk Alvarinho fra Monção e Melgaço har ofte lidt mere krop og tropisk frugt.