Pinot Blanc

Pinot-familiens stille medlem

Pinot Blanc er endnu en farvemutation af Pinot Noir — den, hvor skallen har mistet farven helt. Hvor Pinot Gris har gråligt rosa skal, er Pinot Blanc grøn-gul. Druen blev længe forvekslet med Chardonnay, og i Bourgogne står der stadig spredte stokke blandet ind i Chardonnay-marker. Først i slutningen af 1800-tallet blev de to skilt ad.

I Tyskland og Østrig hedder den Weissburgunder eller Weißer Burgunder, i Italien Pinot Bianco. Den er mindre aromatisk end sine søskende og har aldrig haft samme prestige, men det gør den til en af de mest alsidige hvidvine til mad.

Alsace og Tyskland

I Alsace er Pinot Blanc hverdagsvinen: en blød, rund hvidvin med gult æble og en let mandeltone, som mange producenter laver i store mængder. Den må ikke bære Grand Cru-betegnelsen, og på etiketten står der ofte "Pinot Blanc", selvom vinen lovligt kan indeholde Auxerrois — en beslægtet drue, der giver mere krop og mindre syre. Alsaces mousserende Crémant bygger i vid udstrækning på Pinot Blanc.

I Tyskland er Weissburgunder blevet en af de mest respekterede hvide druer efter Riesling. I Baden, Pfalz og Rheinhessen laver ambitiøse producenter tør Weissburgunder fra kalkholdige marker, ofte med lidt fad, og de bedste bærer VDP’s Grosses Gewächs-klassifikation. Den tyske stil er slankere og mere mineralsk end Alsaces.

Alto Adige i Norditalien laver Pinot Bianco i højden med høj syre og præcis frugt — ofte bedre end regionens Pinot Grigio.

Sådan smager den

Pinot Blanc er diskret. Gult æble, pære, mandel, lidt brød eller brioche, hvis vinen har ligget på bærmen. Syren er middel, kroppen blød, og der er sjældent noget, der stikker ud. Det er ikke en vin, der råber, og det er dens styrke: den dækker ikke over maden.

Med fadlagring minder den om en let Chardonnay. Uden fad er den nærmere en mild Pinot Grigio med mere krop.

Til maden

Pinot Blancs diskretion er dens styrke ved bordet. Den er et af de bedste valg til asparges, som ellers er svære for vin, og til retter med æg: quiche lorraine, tærter og omeletter. I Alsace drikkes den til tarte flambée og til de lokale charcuterier. Tysk Weissburgunder med lidt fad passer til hvid fisk i smørsauce, kylling og kalv, og den friske Pinot Bianco fra Alto Adige til let pasta og risotto.