Fiano og Greco di Tufo: Syditaliens to store hvide druer fra Irpinia

Fiano og Greco er to gamle hvide druer fra Campania i Syditalien. Deres bedste vine, Fiano di Avellino og Greco di Tufo, kommer fra Irpinia, et bakket område øst for Napoli, hvor højden giver kølige nætter og friske vine, selvom man er langt mod syd. Fiano er fyldig, med nødder, honning og røg; Greco er strammere, med fersken, citrus og en mineralsk kant. Begge koster typisk 150 til 250 kroner.

Irpinia: højt og køligt

Irpinia er den indre del af Campania omkring byen Avellino. Vinmarkerne ligger højt oppe mellem Apenninernes udløbere, og forskellen på dag og nat er stor. Det bevarer syren og aromaerne i druerne. Jorden er præget af vulkansk aske fra Vesuv, ler og kalk.

Området er også hjemsted for rødvinen Taurasi. Sammen med Fiano di Avellino og Greco di Tufo er det Irpinias tre DOCG’er.

Mastroberardino, der har lavet vin i Irpinia i generationer, regnes for at have holdt de gamle druer i live i årtierne efter Anden Verdenskrig, da mange bønder skiftede til mere ydedygtige sorter.

Fiano di Avellino

Fiano har små, tykskallede druer og giver en fyldig vin med en blød tekstur. Navnet forbindes ofte med det latinske ord for bi, fordi bierne skulle være tiltrukket af de søde druer, men det er ikke sikkert.

Som ung smager Fiano af pære, hasselnød, honning, fennikel og citrus. Efter tre til fem år kommer røg, ristede nødder og en flintet tone, og de bedste udvikler sig i ti år eller mere. Den er en af Italiens mest holdbare hvidvine. Se guiden til hvidvin, der kan lagres.

Ud over Mastroberardino er Feudi di San Gregorio, Pietracupa, Ciro Picariello og Colli di Lapio kendte navne. Fiano dyrkes også på Sicilien, i Puglia og i Australien, men den klassiske stil kommer fra Avellino.

Greco di Tufo

Greco di Tufo kommer fra otte kommuner nord for Avellino, med landsbyen Tufo i midten. Navnet Tufo refererer til den porøse vulkanske sten, tuf, og området er kendt for sine gamle svovlminer. Jorden giver vinen en tør, mineralsk og lidt røget karakter.

Greco har mere syre end Fiano. Vinen er strammere, med fersken, pære, citrus og mandel, og den kan have en let bitter finish. Den er mindre blød og mere kantet som ung, men den udvikler sig godt i fem til otte år. Benito Ferrara, Pietracupa og Feudi di San Gregorio er gode navne.

	Fiano di Avellino	Greco di Tufo
Duft	Hasselnød, honning, pære, fennikel	Fersken, citrus, mandel
Krop	Fyldig og blød	Mellemfyldig og stram
Syre	Middel til høj	Høj
Med alderen	Røg, ristede nødder, flint	Honning, tørret frugt, mineral
Til maden	Kylling, kalv, pasta med svampe	Fisk, skaldyr, mozzarella

Fiano er fyldig, med nødder, honning og røg; Greco er strammere, med fersken, citrus og en mineralsk kant.

Falanghina: den tredje

Falanghina er Campanias mest udbredte hvide drue og findes især i Sannio og Campi Flegrei. Den er lettere, mere frugtig og billigere, typisk 90 til 150 kroner, og et godt sted at starte, hvis Fiano og Greco virker for dyre.

Sådan vælger du

Servér dem ved 10 til 12 grader, ikke iskolde. De er lavet til mad: Greco til fisk, muslinger og pasta med tomat og skaldyr; Fiano til kylling, kalv, pasta med svampe og modne oste. Du finder vinene under italiensk hvidvin.